billigerejsernu.dk

Spanien


Befolkning: 39,9 mio.

   

Valuta: Euro


Areal: 504.780 Km2

   

Hovedstad: Madrid


Befolknings- tæthed: 79,0 indb./Km2

   

HDI placering: 21

Gå ind på afbudsrejser og flybilletter og find billige rejser til Spanien.

Territoriet dækker 82% af den iberiske halvø samt de Baleariske og Canariske øer. De centrale dele af landet består af højslette. I nord udgør Pyrenæerbjergene den naturlige grænse mod Frankrig. I syd finder vi Béticas kæden. I den centrale del adskiller Sierras Centrales bjergkæden de to højsletter Castilla-León og Castilla-La Mancha. I Ebro dalen i nordøst ligger provinserne Cataluña, Valencia og Murcia. I syd ligger provinsen Andalucía i Guadalquivir dalen. Klimaet er fugtigt og moderat varmt. I nord og nordvest findes der skove. I de indre, sydlige og vestlige dele af landet er klimaet tørt. 40% af jorden kan dyrkes. Omkring 5% er lagt ud til naturreservater. Landet råder over en række naturressourcer: Kul, noget olie og gas, jern, uran og kviksølv. Industrien er i kraftig vækst og er især koncentreret i Cataluña og i Euskal Herria. Der findes stålværker og papirfabrikker.

Luft- og vandforureningen pr. indbygger overstiger gennemsnittet i Vesteuropa. Siden 1970 er forbruget af kunstgødning fordoblet. Koncentrationerne af nitrat i Guadalquivirfloden har siden 1975 oversteget 25%. Andelen af befolkningen med adgang til kloakering er steget fra 14% i 1975 til 48% i slutningen af 80'erne. Sammen med afledningen af spildevand fra raffineringen af olie og gas har det øget forureningen af Middelhavet.

Staten har indledt et program for genplantning af skove og for at bremse jorderosionen. Væksten i skovarealet er dog blevet bremset af nylige omfattende skovbrænde. Satsningen på udplantning af eukalyptus træer tager ikke hensyn til landets biodiversivitet. Omkring 22% af Spaniens skove er plaget af en eller anden form for for tidligt løvfald.

Folket: Den spanske befolkning består af en række forskellige etnisk-kulturelle grupper: Castilianere, asturiere, andalusiere, valenciere, catalanere, canariere og galicere. De er et resultat af blandinger mellem flere forskellige folkeslag: Iberiske folk (af middelhavsafstamning), keltere (fra Centraleuropa) og arabere (fra Nordafrika).

Religion: Katolicisme (95%), islam (1,2%)

Sprog: Spansk eller castiliansk (officielt). Endvidere findes der en række officielle regionale sprog som euskera (baskisk), catalansk, valenciansk, galicisk og mallorqiuno.

Politiske partier: Partido Socialista Obrero Español (PSOE, Socialdemokratiet), regeringsparti siden april 2004. Partido Popular (PP, Folkepartiet), arvtager fra Francodiktaturet og regeringsparti til april 2004. Izquierda Unida (IU, Forenet Venstre). Convergencia i Unió (CiU, Konvergens og Union), regeringsparti i Catalunya. Partido Nacionalista Vasco (PNV, Det baskiske Nationalistparti), regeringsparti i Euskal Herria. Endvidere en række regionale partier.

Sociale organisationer: Spanien har en række landsorganisationer: Unión General de Trabajadores (UGT, Arbejderunionen), tilknyttet PSOE. Comisiones Obreras (CCOO, Arbejderkommissionerne), kommunistisk orienteret. Confederación Nacional del Trabajo (CNT, Den nationale Arbejderkonføderation), anarkistisk orienteret. Unión Sindical Obrera (USO), socialkristelig orienteret.

Officielt navn: Estado Español

Administrativ inddeling: Spanien er inddelt i 17 autonome regioner: Euskal Herria (sp. País Vasco); Cataluña; Galicia; Andalucía; Principado de Asturias; Cantabria; La Rioja; Murcia; Comunidad Valenciana; Aragón; Castilla La Mancha; Canarias; Navarra; Extremadura; Comunidad Autónoma de las Islas Baleares; Comunidad de Madrid; Castilla León. Hvert af disse råder over en lokalregering, et udøvende magtapparat og et etkammer parlament.

Hovedstad: Madrid, 5.103.000 indb. (2003)

Andre vigtige byer: Barcelona, 3.855.300 indb.; Valencia, 1.406.600 indb.; Sevilla, 1.130.600 indb.; Zaragoza 605.900 indb. (2000).

Regering: Premierminister: José Luis Zapatero (PSOE) siden april 2004. Landet er et konstitutionelt monarki. Konge: Juan Carlos I. Cortes - parlamentet - er et tokammersystem bestående af senatet med 250 medlemmer og deputeretkammeret med 350 medlemmer.
Regeringspartiet frem til april 2004, francodiktaturets arvtager, det ultrahøjreorienterede Partido Popular, har de foregående 8 år forbudt alle baskiske aviser i opposition til regimet, forbudt det baskiske nationalistparti Herri Batasuna, andre efterfølgende partier i Baskerlandet og lokale partilister. 20-25% af den baskiske befolkning er dermed uden mulighed for parlamentarisk repræsentation. Den spanske centralregerings ageren i Euskal Herria har ikke demokratisk karakter, men minder mere om Franco diktaturet. Den socialdemokratiske regering gik i 2008 i gang med at forbyde andre baskiske partier.

Nationaldag: 12. oktober

Væbnede styrker: 151.000 (2003).

Paramilitære styrker: Guardia Civil 66.000 (inkl. 3.000 rekrutter) og Guardia Civil del Mar 340.

Afhængige områder: Ceuta og Melilla på Marokkos nodkyst.

Kilde:  www.leksikon.org

Copyright © 2008 billigerejsernu.dk

Denne side indeholder: spanien info, info om spanien, om spanien, klima i spanien, vejret i spanien, spanien vejr, billige rejser spanien, weather spanien, spaniens flag

Bookmark and Share