Bilture i Californien
Bilture i Californien
fredag den 03. apr 2009
Fra Golden Gate til ”guldlandet”
Kør sydpå fra det stilfulde San Francisco til Silicon Valley. Bevæg dig derefter nordover omkring San Francisco Bay, og tag dig tid til at nyde den multikulturelle, afslappede bohemeagtige stemning i Oakland og Berkeley. Alle herlighederne i ”guldlandet” ligger dér for dine fødder, hvor Californiens guldgraverfortid træder i forgrunden. Du vil se grønne bakker fyldt med rustikke byer og fantastiske udsigter.
Golden Gate
De smukke strande i den centrale kystregion
En anden populær tur er at tage op nord for Los Angeles og nyde vandet og seværdighederne på vej ind i de centrale kystregioner. På vej gennem de klassiske strandområder i Los Angeles til det stjernebesatte Malibu og videre til det afslappede surferparadis Santa Barbara kan du opleve den kyststrækning, der i folkemunde kaldes den amerikanske riviera.
Malibu
Byen Malibu er berømt for sine varme sandstrande og ligger i det vestlige Los Angeles. Det er stedet, hvor glamour er på sin plads, og man går aldrig galt i byen med en smule posering på Surfrider Beach, Zuma Beach, Malibu State Beach eller Topanga State Beach.
Hold udkig efter de imponerende Santa Ynez-bjerge, der rejser sig dramatisk bag Santa Barbara. Af seværdigheder på vejen kan nævnes naturstierne på Peter Strauss Ranch, Channel Islands National Park og Santa Barbaras Jalama Beach County Park. Også Santa Barbaras vingårde på Santa Ynez Wine Trail er et must.
Selve Santa Barbara har en historisk midtby for dem, der ikke har fået shoppet nok igennem. Lad tankerne fare på en brolagt gårdsplads med beroligende sprudlende fontæner og en frisk havbrise. Alt i alt byder dette raffinerede rejsemål på enestående shopping, gastronomi og kunst, samtidig med at det rolige tempo er i højsædet – god fornøjelse.
Monterey-halvøen
- Big Sur
Den maleriske køretur langs Big Sur er en obligatorisk del af besøg til Monterey County. De fleste besøgende følger Highway 1, som anses for at være en af de smukkeste køreture i USA, og du finder fantastiske kystudsigter hele vejen langs motorvejen, selvom bilister anbefales at gøre flittigt brug af de mange udsigtspladser. Der er langt mellem bebyggelserne, så husk at fylde benzin på, før du tager af sted. Der ligger adskillige statsparker langs Big Sur, hvor besøgende kan fordybe sig i naturen og få strakt benene. En anden populær seværdighed er fyrtårnet Point Sur Lighthouse, der har vist vej for skibe langs den forræderiske klippekyst i over 100 år.
Monterey Bay er dobbelt så stor som Grand Canyon og kan fremvise et væld af maritimt liv fra havoddere til californiske søløver. Bådrundfarter og hvaludflugter er populære blandt besøgende, men bugten tiltrækker også svømmedykkere, fiskere og surfere. Monterey Bay Marine Sanctuary er et fredet område langs kysten med et mangfoldigt havøkosystem. Selvom området er fredet, findes der mange smukke strande, man kan nyde, og besøgende er stadig velkomne til at få fødderne våde med dykning og kajakroning, der er tilladt i reservatet.
Ikke langt derfra finder du den idylliske og alligevel sofistikerede by Carmel-by-the-Sea. Carmel er beliggende på en pragtfuld strand med hvidt sand, og den løber gang på gang af med titlen som et af de populæreste feriemål i USA. Byen tiltrækker utallige feriebesøgende, kunstnere, forfattere og skuespillere og har ry for at have en europæisk inspireret kreativ atmosfære, en smuk kyst, fantastiske shoppingmuligheder og gourmetmad. Af ting, du ikke må gå glip af, kan nævnes Point Lobos Murals, Carmel Plaza og Carmel Mission.
Monterey County nyder godt af kølige havbriser og masser af solskin og er desuden kendt for sine vine. Regionen producerer en række fremragende varianter, bl.a. Chardonnay, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Merlot og Sauvignon Blanc. Der er langt over 85 vingårde i området, og mange af dem er åbne for offentligheden og tilbyder guidede vinrundture og prøvesmagning.
De californiske nationalparker
- Yosemite National Park
Du kan også vælge at sætte kursen mod nordøst mod Yosemite National Park. Dette rolige paradis ligger i det centrale Californiens bjergkæde Sierra Nevada og blot 4 timer fra det pulserende San Francisco.
Du kan også tage østpå til ørkenregionen, hvor den legendariske Death Valley National Park venter. Det er en storartet chance for at få set nogle af de mest afsides liggende landskaber i verden blot få timer fra Los Angeles. Der venter dig en ørken med bølgende sandklitter omgivet af sneklædte bjerge og mangefarvede klippelag. Du får også mulighed for at finde planter og dyr, der kun lever i de mest barske ørkener og nogle af de mest besynderlige byer langt fra alfarvej, man kan forestille sig.
Vinlandet
Nord for San Francisco venter vinlandet dig. Byerne i Napa Valley giver besøgende chancen for at forkæle deres smagsløg på vingårde i verdensklasse. Området for Culinary Institute of America på vestkysten ligger i Greystone, og dette er et perfekt udgangspunkt, hvis du vil opleve god vin og mad. Uanset om du er ude efter et gourmetophold eller en rundrejse, leverer byerne Calistoga, St Helena, Oakville, Rutherford, Yountville og Napa varen.
Få et tilbud på billeje i Californien her:
Forfatter resurse box:- eBiludlejning
Find en billig rejse til Californien her:
Liste over alle danske Rejsebureauer
Copyright © 2008 billigerejsernu.dk