billigerejsernu.dk

Egypten

Befolkning: 67,9 mio.

   

Valuta: Ægyptiske pund


Areal: 1.001.450 Km2

   

Hovedstad: Cairo (Al-Qahirah)


Befolknings- tæthed: 67,8 indb./Km2

   

HDI placering: 115

Gå ind på afbudsrejser og flybilletter og find billige rejser til Egypten.

99% af Egyptens befolkning bor langs Nilfloden - Nahr-an-Nil - eller i dens delta ud mod Middelhavet. Dette område dækker 30% af landets samlede areal. Den øvrige del af landet er dækket af ørken samt enkelte isolerede oaser. Nilens oversvømmelser har gennem årtusinder domineret landets økonomiske liv. Floden kontrolleres i dag af en række dæmninger, hvoraf Aswan i syd er den største. Ud over traditionelle afgrøder som hvede, ris og majs findes der også plantager med bomuld og sukkerrør. Udnyttelsen af energien fra vandkraftværkerne ligesom udvindingen af olie på Sinaihalvøen har begunstiget den industrielle udvikling. De største miljømæssige problemer er storbyernes ukontrollerede vækst ud over frugtbare jorde, udpiningen af jorden samt anvendelsen af kunstgødning og forureningen af vandet.

Folket: Den egyptiske befolkning er etnisk stærk sammensat. Flertallet er af semitisk hamitisk afstamning. Den næststørste gruppe er beduinerne, der har en stammemæssig organisering, er praktiserende nomadefolk og lever i ørkenen i den østlige del af landet. Den tredje største gruppe er nubierne. Et afrikansk folk der gennem årtusinder har levet omkring den Øvre Nil. Der findes endvidere etniske spor efter de erobrere der gennem årtusinder har passeret gennem landet: romere, grækere, tyrkere og senest englændere og franskmænd. En berber minoritet lever især omkring oaserne. En koptisk minoritet adskiller sig ikke racemæssigt fra resten, men adskiller sig ved deres kristne religion. Der er endvidere indvandret mindre grupper fra Armenien og andre lande, og aktuelt 2 millioner udokumenterede flygtninge fra Sydsudan.

Religion: Islam, overvejende sunni-muslimsk. Der findes omkring 10% koptere og andre kristne retninger.

Sprog: Arabisk (officielt). Engelsk og fransk anvendes noget i handelen. Desuden nubisk og oromo.

Politiske partier: Det Liberale Parti; Det Nationaldemokratiske Parti; Det Nationalprogressive Parti; Den Nye Delegations Parti; Nasserpartiet; Det Muslimske Broderskab; Al Wasat.

Sociale organisationer: Egyptens Arbejdersammenslutning er landets eneste Landsorganisation. Sammenslutningen af Egyptiske Studerende.

Officielt navn: Jumhuriyah Misr al-'Arabiyah

Administrativ inddeling: 26 provinser

Hovedstad: Cairo (Al-Qahirah), 10.834.000 indb. (2003)

Andre vigtige byer: Alexandria (Al-Iskandariyah), 3.723.000 indb.; Giza (Al-Jizah), 2.485.400 indb.; Subra al-Haymah, 974.000 indb. (2000).

Regering: Præsidentiel republik. Hosni Mubarak er siden 1981 landets præsident, genvalgt senest i september 2005. Ahmed Nazif er siden juli 2004 premierminister. Majlis al-Sha'ab (parlamentet) har 454 medlemmer, af hvilke de 10 er udpeget af præsidenten. Majlis al-Shura (Det rådgivende Råd) har alene rådgivende funktioner og har 264 pladser, hvoraf 88 udpeges af præsidenten.

Nationaldag: 23. juli (Revolutionsdagen, 1952)

Væbnede styrker: 440.000 hvoraf 270.000 er værnepligtige

Paramilitære styrker: 74.000 (Kystvagt, Nationalgarde og Grænsevagt)

Kilde: leksikon.org

Copyright © 2008 billigerejsernu.dk

Denne side indeholder: billig rejser egypten, vejr egypten, vejret i egypten, klima egypten, egypten cairo egypten sharm el sheik, tilbud egypten, til egypten, temperatur egypten, info om egypten, egypten info, om egypten, egypten all inclusive

Bookmark and Share